Er du uddannet køletekniker, serviceminded og kan du lide en alsidig hverdag, så har Stilling Køl og El brug for dig!

Om Stilling Køl & El: Vi er en af de førende køle- og elinstallationsvirksomheder i og omkring Skanderborg, med stor erfaring og tradition for godt håndværk og servicerer både private-, industri- og offentlige kunder med små og store opgaver inden for køl og el. Vores mål er, at levere kvalitetshåndværk og skræddersyede løsninger til fornuftige priser.

Arbejdsområder: En stor del af hverdagen hos Stilling Køl og El vil være håndtering af opgaver indenfor service- og montagearbejde. Opgaverne ligger i Østjylland.

Du kommer til at indgå i et team med 1 køletekniker og 2 køletekniker lærlinge, hvor opgaverne hovedsageligt løses selvstændigt.

Dine kvalifikationer:

  • Allround køletekniker med flair for installation, nytænkning og kreative løsninger
  • Type 1 certifikat
  • Stabil og loyal, med en god kundeforståelse
  • God til at håndtere en uforudsigelig hverdag, uden at miste overblikket
  • Evner at bidrage positivt til samarbejdet i et tværfagligt team
  • Har kørekort til bil under 3500 kg

Vi kan tilbyde:

  • En dynamisk arbejdsplads med gode muligheder for både personlig og faglig udvikling
  • En målrettet introduktion og indføring i arbejdsopgaver
  • Et inspirerende og positivt arbejdsmiljø med godt kammeratskab
  • Sociale arrangementer og sammenkomster med dine kolleger
  • Løn efter kvalifikationer, pension og sundhedsforsikring
  • Firmabil

Ansættelsesvilkår: Stillingen er fuldtid og aflønning sker efter kvalifikationer og i henhold til gældende overenskomst.

Henvendelse vedrørende stillingen, kontakt: Peter Nøhr tlf.: 23 24 41 44 E-mail: pn@stilling-koel-el.dk

Ansøgningsfrist: Snarest. Samtaler vil blive afholdt løbende, tiltrædelse efter aftale.